Sund, slank og varigt vægttab
Nyheder
Skridt
Profil
Venner
Beskeder
Indstillinger
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Menu
Gratis information

Modtag nyheder fra SmåSkridt.dk og Per Brændgaard. Indtast e-mail:

Arrangementkalender
Spørgsmål fra brevkassen

Hvad med livskvaliteten?
Hvad med livskvaliteten?

Læs spørgsmål og svar >>
Visdomsord

Visdomsord
Du må være den forandring, du ønsker at se i verden.

Mohandas Gandhi (1869-1948)

Relevante links

Her er en samling af gode links ud i verden til mere information og inspiration om Små Skridt, sundere mad, mere motion og varigt vægttab.

Hjemmesider

Altomkost.dk
Altomkost.dk er Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan du finde masser af lødig og brugbar information om de 8 kostråd, kosttilskud, ernæringskampagner, det nye ernæringsmærke Nøglehullet, motion, ernæringsanbefalinger til forskellige aldre og behov, opskrifter på sund mad, og meget mere. Link 

Opskrifter.nu
Opskrifter.nu er Kræftens Bekæmpelses store samling af spændende opskrifter med fokus på frugt og grønt. Link 

6omdagen.dk
6 om dagen er kampagnen, der prøver at få os til at spise mindst 600 g frugt og grønt om dagen. Det sker bl.a. med denne hjemmeside fyldt med opskrifter, tips, familievenlige råd, videoklip og informationsmaterialer. Link

SST.dk
Sundhedsstyrelsen har for nylig lanceret en ny hjemmeside, hvor det er lettere at søge information om forskellige emner inden for bl.a. sundhed og forebyggelse - f.eks. alkohol, graviditet, børnesundhed, ernæring, fysisk aktivitet, hygiejne, seksualitet, ældresundhed, tobak, stress og - ikke mindst - overvægt. Link

Sundhedsoplysning.dk 
Komiteen for Sundhedsoplysning er en sygdomsbekæmpende, almennyttig forening, der arbejder tværfagligt og samarbejde med mange organisationer. De udgav bl.a. bogen 'Små skridt til vægttab - der holder' i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i januar 2009. Men de har også mange andre interessante publikationer, som kan bestilles via deres hjemmeside. Link

Foodcomp.dk
Foodcomp.dk er Danmarks officielle fødevaredatabank. Her kan du søge blandt 1049 fødevarer (især råvarer) og finde oplysninger om næringsindhold. Link 

SmallStep.gov
Dette er hjemmesiden for den nationale små skridt-kampagne i USA. Det er en offentlig indsats anført af Det Hvide Hus og den amerikanske sundhedsstyrelse. Formålet med hjemmesiden er at give klar information og formidle små skridt-tips om sundere valg inden for mad og fysisk aktivitet med henblik på at nedbringe antallet af overvægtige amerikanere og øge folkesundheden. Link

Adipositasforeningen.dk
Adipositasforeningen - Landsforeningen for overvægtige - er en frivillig, non-profit forening, der arbejder for retten til et godt og ordentligt liv og ordentlige vilkår for overvægtige i Danmark. Link

Fnuggeline.dk
Fnuggeline er et netværk for overvægtige kvinder. Link

Spiseforstyrrelser.dk
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade arbejder ikke kun mod anoreksi og bulimi, men også overspisning, megareksi (mændenes spiseforstyrrelse) og sygelig sundhedsfanatisme (ortoreksi; sygdommen, der ligger bag mange moderne, ekstreme og rigide koncepter, teorier og kure om ernæring og overvægt). Link

Foodoflife.dk
Det Biovidenskabelige Fakultet formidler forskning til folket på denne hjemmeside. Læs artikler af forskerne selv om ernæring, overvægt, smag, medicin, miljø og meget mere. Link

Viffos.dk
VIFFOS er et nationalt videncenter for fødevarer og sundhed. Du kan på deres hjemmeside bl.a. læse fødevaretest, du kan bruge som guide til sundere valg. Link

Numo.nu
Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt (numo) tilbyder uddannelsen til vægtstoprådgiver baseret på Små Skridt-metoden. På numo.nu kan du bl.a. læse om baggrunden og teorien bag konceptet. Link

Foedevareallergi.dk

Lødig information om madoverfølsomhed. Link

Noeglehullet.dk
Information om det nye ernæringsmærke, Nøglehullet, der gør det nemmere at vælge sundere mad. Link
 
Legdigsund.dk
Sund mad og motion for børn. Link 


Bøger med Per Brændgaard som forfatter eller medforfatter

Små skridt til vægttab - der holder
Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning i 2009 med Per Brændgaard som manuskript-udvikler. Pris: kr. 18,75. Køb den på nettet og få den sendt hjem til dig med posten. Link til beskrivelse af bogen på Sundhedsoplysning.dk.

Spis som du vil - og tab dig 
Per Brændgaards første bog. Udkom på Nyt Nordisk Forlag i 2000 (2. udgave i 2001; forskellig forside, samme indhold). Den gennemgår en række kostråd med hvorfor hvert råd er vigtigt, og hvordan man kan føre det ud i livet i praksis. Bogen gør også op med en række myter om sund mad. Bogens gennemgående princip er stadigvæk et helt centralt princip i Små Skridt: Du bestemmer. Mere info

Mad til rigtige mænd
Per Brændgaard var med til at skrive denne bog for Hjerteforeningen i 2005. Bogen indeholder opskrifter på sundere udgaver af den mad, som (mange) mænd kan lide: Traditionel mad med kød, sovs og kartofler. Kvinder er også velkommen til at spise med. Mere info

Sænk kolesteroltallet med sund kost - helt enkelt!
Per Brændgaard har skrevet denne håndbog for medicinalfirmaet Sandoz. Bogen beskriver, hvordan man med nogle simple ændringer i sine madvaner kan sænke sit kolesteroltal. Bogen er tilgængelig gratis for alle som pdf på Sandoz.dk. Link


Andre bøger

Kaizen - et lille skridt kan ændre dit liv af Robert Maurer
Denne bog af Robert Maurer formidler små skridt-tilgangen i forhold til sundhedsadfærd på en meget lettilgængelig og brugbar måde. Du kan samtidig læse om små skridt-tilgangens historiske rødder i den japanske Kaizen-filosofi, og hvordan man kan bruge små skridt i forhold til et bredt spektrum af formål inden for sundhed og livet generelt. Mere info

Den nydelsesfulde hjerne af Morten Kringelbach  
Denne fascinerende bog af den prisbelønnede hjerneforsker Morten Kringelbach går i dybden med nydelse og begær, og hvordan man kan bruge denne viden til at øge sin livskvalitet og bl.a. komme ud af spiseforstyrrelser. Bogen pointerer de vigtige forskelle mellem nydelse og begær. Mere info

Find hjem til dig selv af Jon Kabat-Zinn
I denne meget letforståelige bog guider læge og mindfulness-pioner Jon Kabat-Zinn læseren gennem 108 lektioner i mindfulness. Mindfulness gør det muligt at slå automatpiloten fra, så man kan tage små skridt - og i det hele taget nyde og leve mere. Mere info  

Lige meget hvor du går hen, er du der af Jon Kabat-Zinn
Denne bog handler om noget af det mest centrale i Små Skridt: At leve med fuld opmærksomhed. Bogen beskriver filosofien bag mindfulness og guider læseren gennem konkrete metoder og øvelser, man kan bruge til at blive mere nærværende i sit liv. Mere info

Nok! - Gør dig fri af mere-mentaliteten af John Naish
En tankevækkende vejviser til en verden og en tid, der hele tiden lokker os til at ville have og gøre mere. Når vi altid vil have mere, så får vi aldrig nok. Bogen er et opgør med mere-mentaliteten i den moderne kultur. En mere-mentalitet der gør det svært at blive tilfreds og opnå varig glæde - også med sundhed og vægttab. Mere info

Bitz din sundhed af Christian Bitz
Denne lækre og personlige bog af cand.scient. i human ernæring Christian Bitz formidler en sanselig, afslappet og gradvis tilgang til sundere mad - helt i tråd med Små Skridt-filosofien. Bogen er sprængfyldt med lødig viden om ernæring formidlet på en lettilgængelig og inspirerende måde samt masser af opskrifter og praktiske tips til, hvordan man bruger gode råvarer i køkkenet. Bogen giver også klar besked om aktuelle myter om sund mad. Mere info

Hovedløse spisevaner - hvorfor vi spiser mere end vi tror af Brian Wansink
I denne geniale bog beskriver forsker Brian Wansink, hvordan ydre faktorer påvirker os, så vi ubevidst og automatisk spiser mere, end vi har brug for. Bogen indeholder også tips og tricks til, hvordan man så kan bruge disse mekanismer til sin egen fordel. "Den bedste slankekur er den, du ikke ved, du er på", slutter bogen. Små Skridt kan måske netop beskrives som en slankekur, du ikke ved, du er på - og derfor virker den. Mere info

Tankekuren af Ben Fletcher m.fl.
Denne bog er baseret på den engelske bog 'The No Diet Diet' af Ben Fletcher, Karen Pine og Danny Penman. Bogen indeholder mange af de samme principper som Små Skridt. Den danske udgave er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan måske finde den på biblioteket. Alternativt kan du købe den engelske bog på Amazon.com her.

Hvem bestemmer i dit liv? af Åsa Nilssonne
Denne bog om mindfulness er skrevet af den svenske psykiater, dr.med. Åsa Nilssonne. Det er en konkret brugbar og meget inspirerende bog om at bruge mindfulness i sit liv - f.eks. til at 'surfe på trangen'. Mere info

At leve et liv, ikke vinde en krig af Anna Kåver
Denne bog handler om accept og hører sammen med 'Hvem bestemmer i dit liv?'. Accept er det nødvendige, første skridt, før man kan lave om på noget. Mere info

Ind i mindfulness af Eve Bengta Lorenzen og Stine Reintoft
En bog for alle med interesse i mindfulness. Den er både faglig, personlig og brugbar. Mere info
 

Bliv medlem her
INGEN BINDING: Dit medlemskab udløber automatisk, når den periode, du har betalt for, udløber. Du bliver derfor ikke opkrævet yderligere.

Ønsket brugernavn
Adgangskode
Gentag adgangskode
Fulde navn
Adresse
Postnummer
E-mail-adresse
Evt. rabatkode Hvad er en rabatkode?
 
10 dage: 50,- (5 kr. /dag)
100 dage: 300,- (3 kr. /dag) (Komplet program)
Kreditkort & PayPal Bankoverførsel Hvordan fungerer betaling med bankoverførsel?
Jeg accepterer SmaaSkridt.dk's betingelser



Alle rettigheder er forbeholdt SmåSkridt.dk © 2013
SmåSkridt.dk / FalkenbergWeb | v/ Per Brændgaard og Kristian Falkenberg | Topasgangen 31 | DK-2300 København S | CVR 29 43 68 94