Smag dig slank

Husk de fem grundsmage i din mad: Salt, sødt, surt, bittert og umami. De tilfredsstiller din appetit, så du nyder mere og spiser mindre. Brug også gerne chili eller andre stærke krydderier.

Sund mad skal først og fremmest smage godt. Ellers gider vi ikke blive ved med at spise den. Sund mad er kun sund, hvis den bliver spist. Men hvad er det egentlig, der skaber den gode smag i et måltid? Det handler om at inddrage de 5 grundsmage i det enkelte måltid eller i hvert fald ud over hele dagen. Det er egentlig ret enkelt – der findes et hav af madvarer, krydderurter og krydderier, der frembringer disse smage i dine måltider.

Herunder finder du en guide, hvor hver grundsmag beskrives. Derudover finder du en liste med hvilke grundsmage de forskellige fødevarer bringer frem i retten.

Salt
Salt er en af de vigtigste ingredienser i al madlavning og bliver anvendt i alverdens køkkener. Salt er med til at bringe smagen frem i alle fødevarer og afrunde retten. Salt har derudover en konserverende egenskab, hvorved maden holder sig længere. Salt findes i mange forskellige former, med hver deres egenskab og struktur.
Almindeligt køkkensalt kan bruges i al madlavning, men som en ekstra kulinarisk "finish” vil de velkendte og noget dyrere flage salte give en ny smagsoplevelse til retten. Derudover kan man også finde mange spændende kryddersalte, hvor saltet har opsuget krydderurternes saft og dermed giver en ekstra smag (timiansalt, urtesalt, etc.). Disse salte gør sig godt ved serveringen, men har ikke den store effekt i selve madlavningen.

Salte smagsgivere:
De førnævnte forskellige salttyper, asiatiske saucer som soja og fishsauce, bouillon og fond, salte lager, hårde oste som parmesan, bacon, oliven, soltørrede tomater, saltede nødder

Forsøg dig med nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem. Men husk at salt kun er godt i begrænsede mængder. Det anbefales at indtage max. 6 gram om dagen. Smag derfor altid på maden, inden du tilfører mere salt. Nogle af de salte smagsgivere er mere kalorierige end andre (bacon, parmesan, nødder og oliven) – brug derfor disse med måde i din madlavning

Problemet ved at spise for meget salt er, at det kan øge blodtrykket. Smagsløgene kan tilpasse sig både mere og mindre salt. Hvis du har vænnet dig til at spise meget salt, så kan du via små skridt vænne dig til at nyde mad med mindre salt. Lad være med pludselig at skære drastisk ned på saltet i din mad. Så vil du synes, at maden ikke smager af noget. Forskning har vist, at man kan reducere mængden af salt med 25 %, uden man kan smage det.

Sødt
Den søde smag i maden kommer primært fra sukkerarter i råvarerne eller tilsat til retten som sukker eller honning. Den primære funktion for sukker er at søde retten, men den anvendes også til at afrunde og afbalancerer – eller neutralisere både en skarp eller salt smag. Sukker har derudover også en konserverende egenskab, hvorved maden holder sig længere. Det er ofte den søde trang, der melder sig sidst på dagen. Det kan være fordi, man er træt og længes efter hurtig energi. Det kan også være fordi, man er stresset og har brug for at slappe af. Det kan udløse trang til noget sødt, fordi kroppen ved, at den får mere energi og bliver mere afslappet samtidig, når man fylder sukker på. Trangen til sød smag er også helt grundlæggende i appetitten, så hvis man fornægter sig sød smag i løbet af dagen, så kan den trænge sig på sidst på dagen. Mange sammensætter eksempelvis det varme aftensmåltid uden søde smagsgivere med det resultat, at man så har appetit efter sødt bagefter, selvom man egentlig er propmæt. Hvis du mætter dine søde smagsløg

Søde smagsgivere:
Sirup, honning, søde vine, vanilje, kanel, kardemomme, muskat, modne frugter og bær, tørrede frugter, ristede nødder, rodfrugter, syltede grøntsager, bagte løg, majs, relisher.

Forsøg dig med nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem. Men husk at sukker, rørsukker, sirup og honning alle regnes for almindeligt sukker og også indeholder mange kalorier.

Surt
Smagen af surt fremkommer pga. af det høje syreindhold i produktet. Den syrlige smag er god til at opløfte retter og give karakter. Den afbalancerer den fede smag og virker som et godt modspil til det søde
I det danske køkken bruges eddike især til at frembringe den sure smag. Der findes mange forskellige slags eddiker, med hver deres egenskab og anvendelse.

Sure smagsgivere:
Eddike, citronsaft, citrusfrugter (appelsin, lime, citron, grape), syrlige bær og frugter, surmælksprodukter (kærnemælk, yoghurt, cremefraiche), vin, rabarber, granatæble.

Forsøg dig med nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem.

Bittert
Den bitre smag er med til at bryde den fede smag i retten og tilfører karakter. Den gør sig godt i kombination med de andre grundsmage, og hæver sig især i kombination med sødt og syrligt.

Bitre smagsgivere:
Øl, peber, mørk chokolade, grape, citrusskaller, forskellige sallattyper som julesalat, rucola, kaffe, oliven. Forskellige krydderurter som løvstikke, persille og rosmarin.

Forsøg at tilsætte nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem. Vær dog opmærksom på, at nogle af disse smagsgivere er mere kalorierige end andre (mørk chokolade, øl og oliven) - brug derfor disse med måde i din madlavning.

Umami
Umami er den 5.grundsmag og betyder egentlig ”behageligt at smage på”. Den rene umami smag er meget svær at beskrive; - det er den, der skaber fylde og velsmag i retter og frembringer en behagelig eftersmag. Der er mange fødevarer der er rige på umami – især kød. Nogle gange beskriver man umami som "kødsmag". Det er også den smag vi kender fra ”det 3. krydderi”.

Umamirige smagsgivere:
Kød, fisk og skaldyr, kål, spinat, grønne asparges, svampe, soja, det 3. Krydderi, worchestersauce, sovs og fond kogt på kød og ben. Oste som cheddar, parmesan og emmentaler.

Forsøg dig med nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem. Husk at nogle er mere kalorierige end andre (sovser samt oste) – brug derfor disse med måde i din madlavning

Stærkt
Stærk smag er egentlig ikke en smag. Det er en irritant, en smertereaktion på tungen. Den stærke smag indgår naturligt i mange etniske retter. I dansk madlavning bruges peber ofte som den stærke smagsgiver. Den stærke smag opleves ofte som en prikkende fornemmelse. Der er mange måde at tilføre måltidet en stærk smag og fuldende smagsoplevelsen. Husk dog, at smagen af stærkt er meget individuel, og nogen vil opleve stærk mad som en smertefuld oplevelse. Tilfør derfor de stærke smagsgivere med måde i retter. Stærk smag skaber en bremseklods, så man bliver tvunget til at spise langsommere og mindre.

Stærke smagsgivere:
Sennep, løg, radise, tabasco, chili, cayennepeber, wasabi, peber, karry, ingefær, stærke chutneys og relisher.

Forsøg dig med nogle af disse smagsgivere i din madlavning, start med en enkel og prøv dig frem. Den stærke chili har endvidere en positiv effekt på din forbrænding.